USA
 

Træk af den amerikanske udenrigspolitik og dens ideologiske rødder

Retur til Reagans politik og dens belastede bestyrere:
Project for The New American Century

Udvalg, klip, redaktion og oversættelse v.
Hans Pendrup

"Vi har omkring 60% af verdens velstand men kun 6,3% af dens befolkning. Vor virkelige opgave i den kommende periode (vil være) at opretholde denne tilstand af ulighed. Vi behøver ikke at gøre os til ofre for det selvbedrag, at vi har råd til altruismens og den globale velgørenhedens luksus. .... den dag er ikke fjern, hvor vi bliver nødt til at betjene os af rene magtbegreber. Jo mindre vi da er hæmmede af idealistisk slogans jo bedre."
George Kennan, chef og det amerikanske udenrigsministeriums planlægning, 24 febr. 1948.

I 1997 samledes en gruppe af højre-orienterede politiske figurer og akademikere for at danne the Project for The New American Century (PNAC). Det omfattede bl.a. Dick Cheney, nu vicepræsident, Donald Rumsfeld, nu forsvarsminister, Jeb Bush, præsidentens broder og Florida´s guvernør og Paul Wolfowitz, nu viceforsvarsminister. Tillige var der medlemmer af et antal højre-orienterede tænke-tanke som the Heritage Foundation, hvor viceudenrigsminister John Bolton i den forløbne uge ikke tilfældigt udvidede Bush´s "ondskabens akse."
(Hjemmesiden for Project for The New American Century)
I sin principerklæring udtalte gruppen, at de konservative havde undladt at fremme en "strategisk vision for Amerika´s rolle i verden", eller at fremsætte vejledende principper for amerikansk udenrigspolitik. De agtede at udbedre denne situation.
"En Reagan´sk politik for militær styrke og moralsk klarhed er muligvis ikke fasionabelt i dag. Men det er nødvendigt, hvis USA skal kunne bygge på dette forgangne århundredes succes´er og garantere vor sikkerhed og storhed i det næste."
(Nick Beams, WSWS 22 maj 2002)
Se Statement of principles (1997) - og bemærk underskriverne!

"Manifest Destiny (ufravigelig bestemmelse) var et udtryk, der lanceredes af en forfatter, som forsøgte at vinde gehør for den ide, at det var USA´s af forsynet bestemte mission at videreføre sin ekspansion ud over det amerikanske kontinent under henvisning til en en slags gudgiven, national rettighed. Manifest Destiny var ikke et eksplicit politisk begreb, men et kulturelt koncept, der afspejlede angelsaksiske holdninger til den vestorienterede ekspansion og problemet med de indfødte amerikanere."
(Michael T. Lubragge i The American Revolution - et .HTML project. © 1997.

"Bush the Second" har overtaget et antal Reagan/Bush alumner, som var involveret i Iran/contra affæren med plum (fede)jobs: Colin Powell, Richard Armitage, Otto Reich and John Negroponte....
(The Observer Sunday December 8, 2002)

Før du går videre - Læs
Giv agt! Se til højre, fremad march!
Hvem står bag præsidentens udenrigspolitik

Af Tom Barry og Jim Lobe

Manifest Destiny
(åbenbar skæbne/ ufravigelig bestemmelse)
af Michael T. Lubragge

I al evighed
Begrebet Manifest Destiny blev første gang brugt af den amerikanske journalist og diplomat John Louis O´Sullivan i en leder, der støttede annekteringen af Texas. Begrebet figurerede i juli-august 1845 udgaven af the United States Magazine and Democratic Review. (Encarta). Begrebet blev senere brugt af ekspansions-
tilhængere fra alle politiske partier til retfærdiggørelse indlemmelsen af Californien og Oregon territoriet.
I slutningen af det 19. årh. blev det samme udtryk anvendt i forbindelse med den foreslåede annektering af forskellige øer i Stillehavet. Manifest Destiny var hvad de Forenede Stater så når det betragtede Asien og det Fjerne Østen.

Manifest Destiny er uden ende. Den er evig og uendelig. Uden Manifest Destiny ville verden være flad og jorden vill være solsystemets centrum. Gudgivent eller ikke, ekspansion er uundgåelig og uden grænser. Ja, land er en begrænset vare (finite commodity) .... på jorden.

I 1845 gav en demokratisk leder og indflydelsesrig redaktør bevægelsen dens navn. I et forsøg på at forklare Amerika´s tørst efter ekspansion og for at fremlægge et forsvar for Amerika´s krav på nye territorier skrev han:

"denne vor ufravigelige bestemmelse´s (Manifest Destiny) ret til at udfylde og besidde hele kontinentet, som forsynet har givet os for at udvikle det store eksperiment med sigte på frihed og den føderale udvikling af selvstyre, der er os betroet. Det er en ret, lig den træet har til det luftrum og den jord, der gavner den fulde udfoldelse af dens princip og skæbnebestemte vækst"
(Brinkley 352)...

Opmærksomheden omkring Manifest Destiny fik mange mennesker til at at acceptere den tanke, at Amerika burde påtage sig rollen som en verdensmagt.
(Den amerikanske præsident) James Monroe gav udtryk for denne ide i sin berømte Monroe ("hands off")- doktrin (1823), hvor han rådede Europa og resten af verden til at "holde fingrene fra den vestlige halvkugle"....

Manifest Destiny doktrinen kan deles i to særskilte dele. Den ene del kunne man definere som den nationale Manifest Destiny. Det er tilskyndelsen til udbygningen af det amerikanske fastland ... Den anden del kunne man definere som international Manifest Destiny, der tog sin begyndelse i 1867, da Amerika købte Alaska af Rusland for $7.200.000. ...

Imperialisme
Omkring århundredeskiftet 1900 var det amerikanske forretningsmænd, der stimulerede forestillingen om International Destiny. Denne gruppe havde en fast tro på, at Amerika skulle udvide sin autoritet over andre lande. Denne autoritet kan udøves med enten politisk, militære eller økonomiske midler.
Men uanset metoden, så var imperialime begrundelsen for at udvide Amerikas interesser hinsides Stillehavet.

En populær tankegang var imidlertid at henføre imperialisme til en eller anden slags determinisme: Guds vilje, raceinstinkt, darwinismens love, økonomiens og handlens kræfter - alt andet end fornuftsbestemte formål. Selvom mange amerikanere var villige til overgive sig til imperialistisk politik, så var det de færreste der ville indrømme at de gjorde det, fordi de ønskede det.

Som en følge af imperialismen tog USA kontrol med Fillipinerne, Guam og Puerto Rico under den spansk-amerikanske krig.

Selvom der stadig var rigeligt med land over hele verden, der faldt indenfor Manifest Destiny ideologien, stillede erhvervelsen af land på den anden side af kloden krav om nye metoder. Det ville ikke være så let som at bygge veje og forflytte nogle få tusinde amerikanske indianere. Kontrol med koloniale besiddelser tusinder af mile borte nødvendiggjorde et nyt militært engagement.
Dette engagement meldte sig i form af en moderne flåde. USA flyttede sig med dampkraft frem i oversøisk ekspansion, da den føderale regering bevilligede bygning af adskillige krydsere og slagskibe mellem 1883 og 1890. Det stod klart for USA at de lande, der kontrollerede havene, tillige kontrollerede deres egen skæbne (destiny) ...

Manifest Destiny nød yderligere fremme, da præsident Theodore Roosevelt (1901-09) gjorde en tilføjelse til det Roosevelt´ske projekt. Udover at være militær protektor for den vestlige halvkugle ønskede Roosevelt, at USA tillige skulle være forretningslivets protektor. Roosevelt projektet gjorde gældende, at selv om et land havde en lovlig kontraktfastsat overenskomst med et mindre, uciviliseret land på den vestlige halvkugle, så kunne USA gå ind og bryde denne kontrakt, hvis USA mente, at overenskomsten ikke var i de mindre landes bedste interesse. Denne "jernnæve nabo"-mentalitet var endnu et eksempel på the Manifest Destiny. Når USA kontrollerede sine nabolande så kontrollerede det sin egen skæbne (destiny).

Amerika´s International Manifest Destiny gjorde sig gældende i 1898, da Amerika
besluttede at det ønskede total kontrol over Hawaii og gik og tog den. Ideen bag
Manifest Destiny kom til fuld udfoldelse i 1959 hvor Amerika gjorde Hawaii til sin
50´nde stat.

(Tekst udarbejdet af Michael T. Lubragge for The American Revolution -
et .HTML project. © 1997. All rights reserved. Department of Humanities Computing)

----------------------------------------------------

BUSH UDNÆVNER CONTRA VETERANER

The Observer
Sunday December 8, 2002

ELLIOT ABRAMS

Bush udnævner Elliot Abrams dir. f. det nationale sikkerhedsråds kontor for demokrati, menneskerettigheder og internationale operationer.

"Bush the Second" har overtaget et antal Reagan/Bush alumner som var involveret i Iran/contra affæren med plum (fede)jobs: Colin Powell, Richard Armitage, Otto Reich and John Negroponte. Men udnævnelsen af Abrams -- hvis den bliver til noget- - vil
tegne sig som den mest generøse af rehabiliteringerne. ...

Abrams har erkendt sig skyldig i to gange at have løjet for kongressen vedr. Reagan administrationens contra program. Anklagerne går tilbage til nedskydningen i Nicaragua af et USA-hyret fly med våbentransport til contraerne som opgave,
hvilket var ulovligt i hh. til kongresbeslutning. Piloten Hasenfus overlevede, men blev taget af sandinisterne, hvor han tilstod sammenhængen.

Efter nedskydningen i 1986 fremstod Abrams, der var en af koordinatorerne af Reagan´s pro-contra politik (sammen med Det Nationale Sikkerhedsråd´s Oliver North og CIA´s Alan Fiers) flere gange for Kongreskomiteer og tilbageholdt information om administrationens forbindelse til det hemmelige og private
contra-støtte netværk.

Abrams som dengang var chef for udenrigsministeriets latin-amerikanske kontor løj ikke bare overfor kongressen og nationen om regeringens rolle i flyvningern. George Shultz forklarede, at flyvningen var "privatfolks" arbejde uden forbindelse med
regeringen. Shultz henviste til forsikringer fra Abrams.

Abrams gentog flere gange de falske forklaringer til trods for at han var vidende om at Oliver North´s kontor havde hyret mændene. Abrams løj desuden om sin rolle i forbindelse med tilvejebringelse af millioner til contraerne fra Sultanen af Brunei. ...

Da to reportere fra New York Times og Washington Post fremlagde beviser for en frygtelig massakre på kvinder i børn begået af amerikansk støttede militær styrker i El Salvador, forsøgte Abrams at diskreditere rapporterne og i stedet kaste mistanker på journalisterne, som han antydede var redskaber for kommunistiske guerillaer.

I 1991 afdækkede en undersøgelse sandheden om massakrene. Den katolske menneskerettighedsorg. i San Salvador har opgjort de regeringsstøttede dødspatruljers drab mellem 1980 og 1989 til 41.048 mennesker. Det tilsvarende tal for venstreguerillaerne, som USA forsøgte at nedkæmpe var 776 - inkl. kidnapninger.

Elliot Abrams er en løgner og en talsmand for massemordere. Dette er ikke en mening, det er kendsgerninger.

Med sine udnævnelser til det nationale sikkerhedsråd af Abrams, John Negroponte og Otto Reich, som alle har spillet en rolle i ovennævnte begivenheder, søger Bush at overbevise amerikanerne om at hans far og Reagan intet forkert gjorde i at støtte contraerne.

JOHN NEGROPONTE

Managua, Nicaragua .. Senatet overvejer at udnævne John D. Negroponte til USA´s ambassadør i FN. Negroponte var ambassadør i Honduras og undertrykte dengang information om det honduranske militærs krænkelse af menneskerettighederne.

Iflg. en CIA generalinspektørs rapport fra 1997 var amerikanske embedsfolk i Honduras klar over de alvorlige krænkelserne af menneskerettighederne, som det honduranske militær gjorde sig skyldig i i løbet af 1980´erne uden at rapportere dette fyldestgørende til kongressen. Krænkelserne omfattede endog to amerikanske
statsborgeres forsvinden.

Ambassaden tilbageholdt negative informationer fra Honduras og specielt vedr. amerikanernes forsvinden af hensyn til amerikansk politik. Iflg. CIA rapporten skulle information vedr. krænkelser af menneskerettigheder betragtes som et internt honduransk anliggende. Deklassificeret materiale fra 1985 bekræfter dette.
Der henvises til Negroponte i materialet. Menneskerettigheds-problemer var uønskede for Honduras.

WASHINGTON, June 12 - John D. Negroponte har befundet sig i mange ubehagelige situationer i løbet af sin lange diplomatiske karriere.
Han arbejdede på den fredsaftale, der afsluttede krigen i Vietnam.
Han forestod udenrigsministeriets svar på atomkatastrofen i Chernobyl. Han forsøgte uden held at fastholde amerikanske tropper i Panama.

Og nu oplever denne officer i udenrigstjenesten, der taler fem sprog og har bevæget sig rundt i verden i 40 år, sin udnævnelse til ambassadør ved FN sat på dagsordenen i senatet i anledningen af hans rolle som ambassagør i Honduras da Central Amerika var nulpunktet (ground zero) i den kolde krig.

Kendt som prokonsulen der for sin enorme indflydelse var Mr. Negroponte den centrale figur i Reagan administrationens bestræbelser på at støtte contra´ernes kamp imod den venstreorienterede Sandinistregering i nabolandet Nicaragua.

Det problem, han nu er stillet overfor, er en syndflod af spørgsmål om han var så besluttet på at udføre USA´s politik, at han var blind overfor menneskerettighedskrænkelserne i regionen. .....

Som ambassadør fra 1981 til 1985 arbejdede Mr. Negroponte tæt sammen med de øverste militære embedsmænd i en periode, hvor USA brugte Honduras som base for sin kamp imod kommunisme i Central Amerika. Selv om det ansås for mere stabilt end dets naboer, var Honduras i store vanskeligheder, og nogle medlemmer af det
USA-støttede militær var involveret i kidnapning og drab på civile.

Mr. Negroponte har benægtet kendskab til sådanne krænkelser. Men en CIA undersøgelse for flere år siden fandt at alvorlige retskrænkelser i Honduras i Negropontes embedsperiode ikke blev rapporteret til Washington i fornødent omfang. Det meste af rapporten er streget ud, og de ikke klassificerede dele giver anledning til spørgsmål om Mr. Negroponte´s rolle uden at give svar ....

Mr. Negroponte har mange indflydelsesrige folk, der går ind for ham. Han er en gammel ven af Bush familjen, og har bl.a. besøgt Yale universitetet med en af præsidentens onkler og har forsynet hans far med regelmæssige sikkerheds briefinger da denne var
vicepræsident.

Tidligere udenrigsminister George P. Shultz støtter hans udnævnelse, det samme gør Mr. Holbrooke.
(Honduran Past Stalls Bush Pick for U.N. By Marc Lacey, The New York Times June 14, 2001)

OTTO REICH

Så er der Otto Reich.
Bush udnævnte ham til viceudenrigsminister for den vestlige hemisfære. Under Reagan var Reich chef for The Office of Public Diplomacy at State, hvor han var indblandet i snuskede (sleazy) aktiviteter til fordel for contraerne. Han var ghost-writer af ledere og sendte artiklerne videre til førende dagblade i USA.
En regeringsundersøgelse konkluderede, at han var engageret i "forbudte propaganda aktiviteter", rapporterede New York Times.

Abrams, Negroponte, and Reich - ellers en trio.
Men måske bliver det til en kvartet?
Kan det vare længe med udnævnelse af Oliver North?

Mere om
PROJECT FOR THE NEW AMERICAN CENTURY
Blueprint for Bush-doktrin
af Tom Barry

- End -