Udtalelse - London 1. marts 2003
 

Udtalelse

fra London-mødet for den internationale koordinering mod krig

1. marts 2003

Den globale aktionsdag mod krig den 15. februar blev en succes uden fortilfælde - og vi annoncerer oven på denne nu en massiv udvidelse af aktionerne i de kommende uger for at søge at forhindre krig. Vi mener, at en krig mod Irak er forkert, uanset om den har opbakning fra FN eller ej.

Det vil ske med direkte aktioner ved militæranlæg og for at stoppe militærtransporter, med et massepres på parlamentariske repræsentanter og FN-repræsentanter, elev- og studenterstrejker og besættelser, aktioner på arbejdspladser, etableringen af repræsentative folkeforsamlinger og folkelige møder mod krig.
Hver dag er nu afgørende vigtig i kampagnen for at stoppe krig.

I mange lande vil der være massedemonstrationer på kvindernes internationale kampdag den 8. marts.

I mange lande vil der være demonstrationer, protester og civil ulydighed i masseskala den 15. marts i solidaritet med demonstrationen ved Det Hvide Hus i Washington: 'Converge on the White House'.

Den 21. marts vil overalt, hvor det er muligt, være arbejdspladsernes solidaritetsdag mod krig. Det omfatter arbejdspladsmøder og forskellige former for faglig aktion. I nogle lande planlægges der allerede nationale strejkeaktioner mod krig den dag.
Vi opfordrer fagforeningerne overalt til at støtte og fremme aktioner mod krigen den 21. marts.

Vi advarer krigsmagerne om, at hvis de ignorerer verdensopinionen og gennemfører et nyt angreb på Irak vil der komme en stormflod af modstand.

Den dag angrebet finder sted opfordrer vi til masseprotester på en central plads i alle store som mindre byer i verden.

Den følgende lørdag opfordrer vi til massedemonstrationer i hver eneste hovedstad.

Vi står solidarisk skulder ved skulder med det irakiske folk, når vi opfordrer alle, overalt, til en spille en aktiv rolle i forsøget på at stoppe denne sindsyge krig.

De delegerede.

London-mødet den 1. marts 2003 samlede repræsentanter for de nationale antikrigskoalitioner, der stod bag den globale aktionsdag den 15. februar. Den engelske Stop the War koalition var vært for mødet.
Danmark var repræsenteret af
Ingen Krig mod Irak.

Denne erklæring på engelsk.

- End -