Frihed - Et digt
 

RIN DEL ANGELITOS

(De Små Engles Dans)

Af Thomas Koppel
14. marts 2003.

Thomas Koppel. Oliemaleri af Jørgen Buch


Heldige søn
Vi har ikke set dig et par dage nu
Fingelerer du ved din kringle.
Se:

Et spøgelse er ved at vågne!
Går gennem verden!
Ansigter
Gamle, rynkede, med øjne som stjerner,
Sorte pletter af blod.
Små ansigter,
Små snavsede kinder,
Blod,
Alle går
Går
Går
Mod trappen ind til dit tempel
Bankmændenes og bødlernes tempel.

Børnene
Deres ånde er frisk som æbler
De dufter af børn,
Sødt, bittert som livet, salt som tårer.
De danser allerede allevegne omkring dig.
De Små Engles Dans.
Rin Del Angelitos.

Ser ud som der kunne være millioner.
Chile, El Salvador, Filippinerne,
Palæstina, Irak.

Hvorfor har vi ikke set dig nogle dage nu,
Heldige søn?

Fler og fler
Samles om dit hus uden vinduer.
Her er børnene fra
Hiroshima og Nagasaki.
Jøderne der døde som slaver. Husker du Thyssen?
Thyssen gjorde din familie meget rig.
Thyssen myrdede min familie.
Manjas lillesøster, Anna,
29 omkom,
Alt imens den amerikanske regering
beslaglagde Union Banking Corporation
For at handle med fjenden.
Lod selvklart din bedstefar løbe.

Og heldige søn:
Se, sigøjnerne!
De brændende guitarer, tamburinerne,
De døde også.
Men de er her.

Forstår du,
Jeg så på Fox News
At du befriede Europa.
Jeg tror helt oprigtigt
At de døde i Stalingrad
Befriede Europa.

20 millioner kæmper sig op gennem isen
Som de allerførste forårsblomster.
Også de er her idag.

Du bad om et party,
Her er det.

Nu kommer stammerne,
Apache, Tonkawa, Coushatta, Tawakoni,
Chumash, Illinois, Timuka,
Allesammen er her.
Kokopellis fløjte,
Jordens trommer,
Trommer, trommer, trommer.
trommer, hjerteslag, hjerteslag.
De er her allesammen.
Jorden er vågen.
begynder at røre sig.

Nu, hør lyden af brudte lænker.
Hosea Hudson, Angelo Herndon,
King,
Malcolm,
og Huey P. Newton,
Det er der vi kom ind i billedet.
The Messenger Speaks.

Langston's rosin
Eksploderer i solen......

Bessie, Billie,
Lorca,
Robeson,
Victor Jara, Violetta Parra,
Theodorakis,
Nazim Hikmet, Pablo Neruda,
Mahmoud Darwish,
Alle de sære og strålende frugter
Som fængslerne,
De lukkede døre,
Løgnene,
Ikke kunne stoppe i at nå solen.

De er der allesammen.

De er talrige som stjernerne!
Hvordan skulle jeg kunne tælle dem alle.

Børnene i My Lai.
Vores søstre i Sabra og Shatila,
Disse kvinder af evig ynde.
De fattige i Guatemala, Nicaragua,
Colombia, Bolivia, Peru.
Ogoniland.
Soweto.
Thule.
Å, inuitterne!
Og de sultestrejkende kurdere
Fra gecekonduen.

Blændende skønhed!
Ophøjede ynde!
Alle det korporative TVs løgne tilsammen
kan ikke få den til at gå væk!

Heldige søn,
Jeg hørte du mistede din tålmodighed idag.
Din krig kan ikke vente.
Heldige søn, vær tålmodig.
Snart vil du miste det hele.
Du kan bombe, dræbe, smadre,
Men du er allerede slået.
Din fortabte, forvildede krig
Vil finde vej tilbage til dig.
Din tålmodighed vil blive begravet i sandet,
Som dine buldozere begravede
De forsvarsløse soldater
I sandet.

Også de er her
De er med os
Jordens Salt.

Heldige søn:
Ved du hvad?
Nogen har fortalt dig en løgn:
De sagde at du er den eneste supermagt.
Men se,
Det er du ikke.

Der er en supermagt
Som ingen før den:
Folket i dit land
verdens folk.
Folkene i de små lande,
Som dine marionetter efteraber og gør til grin hver dag.

Fra Andesbjergene,
Fra junglene,
Fra slummen i de store byer
Finder millioner og atter millioner sammen.

Fra tøjfabrikker i Tijuana,
Fra jernbanestationer,
Og Los Angeles' mishandlede busser,
med deres sørgmodighed, beskedenhed
Og uskyldige stolthed,
De eneste englelignende køretøjer
I Englenes By,

Fra skolerne,
Ghettoerne,
Og kirkegårdene,
Vi er her allesammen.

Den ultimative supermagt.

Du kan sætte os i bure,
Mikrobølge os,
MOAB'e os,
men vi bliver ved at være der.

Se, vi er på vej,
Synger, Danser,
Taler poesi,
Vi har livet.

Vi kan starte et tog,
Vi kan standse et tog.

Du har end ikke døden med dig,
Livet og døden er på vores side.
På Dias De Los Muertos
Danser de døde med de levende
I dybet af East Los Angeles.

Du har ingenting.

Stakkels heldige søn
Ingenting,
Ingen venner.
De sidste skygger forsvinder
Når rettergangen starter.

Din Frihed visner i din mund
Smager rådden.
Dine våben dræber,
Men de dræbte dør ikke.

Jeg er ked af det, men vi har allerede glemt dig.
Vi er allerede langt videre.

Friheden er ingen drøm,
Friheden er allerede ankommet.
Friheden fødes hvert eneste sekund
I en teenagers sind
Som beslutter sig til modstand.

- End -