Fredsindlæg
 

Krig - ikke i mit navn

- af Christina Christensen

Et skilt med teksten "Lad Iraks folk leve" er svært at læse, fordi regnen har opløst papiret. En lille flok midaldrende kvinder rykker sammen under paraplyer af klar rød plast. Til lejligheden er paraplyerne pyntet med hvide duer, der hænger og flagrer langs kanten. Og den ene paraply er forsynet med et buet skilt: "Ikke i mit navn".
Stedet er fortovet foran USA´s Ambassade i København. Klokken er 11. Dagen er den 26. oktober. Og den amerikanske fredsbevægelse har verden over opfordret til at demonstrere mod krigen mod Irak. Mottoet er "Not in our name".

Vis modstand!
Det må være et stort behov for at udtrykke modstand mod krigen - gøre noget - der har fået de fremmødte til at trodse regnen. Det er i hvert fald ikke stemningen i demonstrationen. Den er som vejret: våd, kold og mat!
Men hvad kan man så gøre? Fredsforsker Jan Øberg kommer i den første tale med et par bud:
"Send breve til regeringen og til medlemmerne af FN´s sikkerhedsråd og tag afstand fra krigen. Send mails til private irakere og vis solidaritet.
Eller rejs til Irak - det er hverken besværligt eller farligt. En af mine venner sendte navne på sine irakiske bekendte til en gruppe nonner, der ville bede mod krigen og manglede navne på mennesker at bede for."
Jørn Andersen, der er blandt arrangørerne, opfordrer til at danne lokaler grupper mod krigen - på arbejdspladsen, i boligområdet, påstudiestedet. Der er lidt for enhver smag.

Grå himmel, kulørt flok
Som medlem af Det Konservative Folkeparti viser Lone Skov Al Awssi bredden i den folkelige modstand mod krigen. Det er ikke nødvendigt at være enig i bannernes slagord "Styrk den internationale solidaritet" og "Kapitalisme skaber krig" for at være med.
"70 procent af den danske befolkning ønsker ikke krig," fremgår det af Lone Skov Al Awssis tale.
Demonstrationen er arrangeret af initiativet "Ingen krig mod Irak". Her er mere end 40 forskellige organisationer gået sammen for at give krigen modstand. Og forskelligheden ses på den kulørte flok, der har trodset den efterårsgrå himmel. Under et banner med teksten "RUC" står en håndfuld unge studerende med gedebukkeskæg, islandske sweatere og piercet læbe. Forældre har taget børnene med i cykelanhængere. En flok irakiske mænd bærer skilte, der fordømmer Saddam Hussein. To veninder i gymnasiealderen står tæt sammen og ser ud, som er det deres første demonstration. En sort mand går rundt med et palæstinensisk flag.
"Ialt er vi nok små 5000 mennesker," skønner Benjamin Gottberg, der har været med til arrangere demonstrationen.

Vandpytter og våde sweatere
Betjentene i de seks mandskabsvogne foran ambassaden kan nøjes med at se rå ud. Stemningen er slet ikke til ballade. Fredsdemonstrationen er - fredelig.
Sådan fortsætter det også på vej ind til Christiansborg: Øjnene er rettet mod vejbanen for at undgå de største vandpytter og smattede kager af gyldne blade fra lindetræerne.
På Christiansborg Slotsplads regner det ikke mere. Til gengæld er det begyndt at blæse. Demonstranterne tripper fra ben til ben for at holde varmen, men det er svært med bukseben, der er våde til godt op over anklerne og sweatere, der har suget sig tykke af regn.
Omkring klokken halv 2 dukker solen frem. Men inden det sker, har mange demonstranter givet op overfor kulden. Selv udsigten til varme rytmer under den efterfølgende fredskoncert har ikke kunnet lokke dem til at blive.
Men det er måske heller ikke så vigtigt, for de har været der, har demonstreret deres uvilje mod krigen. Og hvis det ikke var nok, og hvis krigen kommer alligevel, så mødes de igen "På Rådhuspladsen kl. 20 den dag krigen bryder ud," som opfordringen lyder i den uddelte folder.

- End -

______________________

Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg

Send dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk