International fredsbevægelse
 

Anklageskriftet
mod Bush

Fremlagt ved Krigsforbrydertribunalet i New York 26. august 2004

Dette anklageskrift anklager George W. Bush, Richard B. Cheney, Colin Powell, Donald H. Rumsfeld, John D. Ashcroft, Tommy Franks, og hans efterfølgere som øverstbefalende i Irak, George J. Tenet, L. Paul Bremer, III, John Negroponte og andre for at have begået Forbrydelser mod Freden, Forbrydelser mod Menneskeheden og andre kriminelle handlinger i strid med De Forenede Nationers Charter, international lov, De Forenede Staters forfatning og love, som er udledte heraf.

De forbrydelser, som de anklages for, er:

1. At udløse en aggressionskrig mod Iraks suverænitet og dets folks rettigheder, hvor den militære vold har medført titusinder af dødsofre og sårede blandt det irakiske folk, fortrinsvis civile, og blandt amerikanske soldater. Aggressionskrig defineres som 'den største internationale forbrydelse' af Nürnberg-dommene.

2. At give grønt lys for, opmuntre og sanktionere anvendelsen af overdreven magt, in terrorem, taktikken betegnet som 'Shock and Awe', som har ramt forsvarsløse civile og civile faciliteter, samt bombardementer og angreb i flæng.

3. At give grønt lys for og beordre brugen af ulovlige våben, indbefattet superbomber, klyngebomber, bomber, missiler, granater og kugler med forøget depleteret uran, og for at true med anvendelsen af atomvåben.

4. At give grønt lys for, beordr, tilsløre og sanktionere snigmord, summariske henrettelser, mord, forsvindinger, kidnapninger og tortur.

5. At give grønt lys for, finansiere, anvende og sanktionere ulovlig vold, magtanvendelse og tortur brugt af højt betalte paramilitære civile kræfter, som opererer anonymt og uden ansvar for deres handlinger over for amerikanske vejledere, og som dræber, øver tvang mod, kontrollerer og undertvinger den irakiske befolkning.

6. At give grønt lys for, beordre og sanktionere den systematiske ødelæggelse af økonomiske, sociale, kulturelle, medicinske, uddannelsesmæssige, regerings- og diplomatiske ressourcer, ejendomme og institutioner over hele Irak.

7. At give grønt lys for, beordre og sanktionere handlinger, som er beregnet til at splitte den irakiske befolkning for at skabe intern strid og vold blandt større samfundsgrupper, etniske, religiøse, politiske og økonomiske, med henblik på at svække og udmatte befolkningen og bringe alle dele af den under en ny surrogat-regerings kontrol, som er lydig over for amerikanske ordrer.

8. At give grønt lys for, påtvinge og opretholde en voldelig, kriminel militær besættelse af Irak, som dagligt dræber forsvarsløse irakere og opflammer den anti-amerikanske vrede over hele verden.

9. At trodse og forhindre De Forenede Nationers fredsskabende muligheder og rolle gennem unilaterale handlinger for at underminere dens mulige effektivitet og samtidig fortsat tvinge og bruge FN til at følge den amerikanske politik i Irak og andre steder, og for at tvinge og lokke andre nationer til at støtte amerikansk politik og handlinger i modstrid med international lov i FN's sikkerhedsråd og imod Irak og andre nationer.

10. At foretage systematiske handlinger for at undergrave og ødelægge internationale love og traktater, som er udarbejdet for at forhindre og begrænse krig, masseødelæggelsesvåben og destruktion i flæng; for at begrænse antallet af soldater; for at beskytte miljøet; for at forhindre den økonomiske udbytning af fattige nationer; og for at gennemføre systematiske handlinger for at forhindre retfærdighed ved at berøve Den Internationale Domstol al styrke og gennem manipulation af eller ved at trodse andre internationale juridiske og normsættende organer, som kunne søge at drage USA til ansvar over for international ret og det internationale samfunds flertals vilje.

11. At manifestere deres fortsatte kurs mod verdensherredømme ved at beordre, anføre og sanktionere det voldelige regimeskifte i Haiti i marts 2004 for at erstatte den uafhængige og folkevalgte demokratiske præsident Jean Bertrand Aristide med en amerikansk-udvalgt og amerikansk-kontrolleret ny Duvalier-type, hvilket skaber voksende vold, hundreder af døde og yderligere forarmelse af det haitianske folk.

12. At true nationers suverænitet og uafhængighed, og for at handle for at udskifte regimer, som nægter at bøje sig for amerikanske krav om økonomisk underkastelse og politisk kontrol af amerikanske firma- og regeringsinteresser, heriblandt i første række Cuba, Iran, det delte Korea, Filippinerne, Syrien, Sudan og Venezuela; og for at støtte Israels ulovlige besættelse, tyrannisering og udvidede bosættelse af og i Palæstina i krænkelse af De Forenede Nationer, international lov og verdensopinionen; alt dette øger den internationale vrede og vold mod De Forenede Stater og dets borgere.

13. At ødelægge Iraks og dets folks uafhængighed, selvbestemmelsesret, kulturelle integritet og kontrol med sine ressourcer ved at påtvinge dem en overgangsregering med en mangeårig CIA-agent i spidsen, som udøvede vold mod irakiske civile for USA i 1990'erne; og for manipulerende tiltag for at påtvinge en ny forfatning, som er udarbejdet af og installerer en ny regering, der vælges ved en styret valgproces, og som vil lystre den amerikanske regerings vilje og kommando.

14. At tilrane sig de krigsbeføjelser, som i forfatningen er delegeret til Kongressen, for at gennemføre aggressionskrige og andre ulovlige militære aktioner; og for at forsøge at fylde de føderale domstole med dommere, som er tilhængere af ideologier, der er i strid med De Forenede Staters forfatning, for at sikre sig juridiske beslutninger, som støtter disse ideologier.

15. At systematisk svække grundlæggende menneskerettigheder globalt og USA's forfatnings Bill of Rights i USA selv og for at gøre det muligt for amerikanske styrker ulovligt at pågribe individer i 100 lande, indbefattet amerikanske borgere, og arrestere tusinder af udlændinge i USA og tilbageholde dem, transportere dem, torturere mange og nægte alle adgang til domstole for at fastslå lovligheden af sådanne pågribelser, arrestationer og behandling.

16. At gøre Guantánamo til et symbol på den amerikanske magt til at fængsle og mishandle personer på et fremmed suverænt lands - Cubas - jord, mod dettes vilje, og for at forkynde amerikansk foragt for menneskerettigheder ved at vise dets magt til vilkårligt at pågribe, indespærre og mishandle personer uden at afsløre, hvem de er, anklagerne mod dem, eller hvad deres fremtid vil være, ved at anbringe amerikansk magt over alle love, internationale som nationale, og uden for alle domstoles rækkevidde, indbefattet de amerikanske.

17. At give økonomiske fordele til begunstigede selskaber og forretningsinteresser for at udvinde enorme profitter i såvel økonomiens krigs- som fredelige sektor fra det forarmede Irak og fra amerikanske skatteydere.

18. At systematisk udnytte, kontrollere, styre, manipulere, misinformere og begrænse presse- og mediedækningen og bevidst fremstille falske og vildledende rapporter for at opnå støtte til amerikanske militære og politiske aktioner; og for at berøve det amerikanske folk viden, der er nødvendig for at udvikle en oplyst meningsdannelse, som er afgørende for demokratiske processer og valg.

19. Alt sammen med det formål at dominere, kontrollere og udbytte Irak og andre nationer, der ikke makker ret, gennem militærmagt og økonomisk tvang.

Ud over at stå fuldt ud til regnskab for de ovennævnte forbrydelser, og fuld skadeserstatning til ofrene, udgør disse "High Crimes and Misdemeanors" ("Statsforbrydelser", KP) ifølge artikel II, sektion 4, i de Forenede Staters forfatning, og kræver at deltagende amerikanske civile embedsmænd afsættes fra deres embede efter rigsretssag og dom for deres handlinger.

Dateret: 5. august 2004
Ramsey Clark

Originaltekst på engelæsk:
The Indictment

Se også
Krigsforbrydertribunal i New York

- End -