Fredsbevægelse
 

15. MARTS 2003:
NEJ TIL DANSK KRIGSDELTAGELSE



København 15. marts 2003
Klik på billederne og forstør

STOP Bush, Blair, Aznar, Sharon - og Fogh

20.000 i København -
Tusinder i resten af landet -
Millioner verden over


Anker Jørgensen på scenen foran den amerikanske ambassade .

Danmark skal ikke støtte Bushs krig på nogen måde!

Mens tre krigshøvdinge gemmer sig i en fæstning på en ø midt i et ocean er de omringet af krigsmodstandere fra alle sider: verdens folk. I København demonstrerede 20.000 ifølge arrangørerne 'Ingen krig mod Irak' i en stærk og intens demonstration, hvor bl.a. tdl. statsminister Anker Jørgensen rettede et skarpt angreb på Bush og på Anders Foghs krigsplaner:
"Danske soldater skal ikke bruges i en Irak-krig. Det er en krig, som vi skal bekæmpe på alle måder".
»Jeg finder det stærkt tvivlsomt, at Danmark på den måde har taget parti, og at Anders Fogh Rasmussen udtrykker så stærk sympati for USA, når vi risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber. Det kan jeg skrive under på«


Foran den amerikanske ambassade

Hardy Hansen: Strejker og blokader ved krigsudbrud

Der blev demonstreret i mange andre byer i Danmark med mindst 3000 deltagere i Odense og tusindvis andre steder.
Den tidligere SID-formand Hardy Hansen opfordrede i sin tale i Odense kraftigt arbejdspladserne til at gå i strejke og til blokader, når/hvis krigen kommer.
Se Hardy Hansens opfordring til arbejdspladserne her.

Hardy Hansen taler i Odense:
Arbejdspladserne må møde krigen med strejker
Kan ikke forstørres

"Krig burde betyde at Bush, Romsfeld, Colin, Powel, Tony Blair, Anders Fogh blev stillet for en krigsdomstol", sagde han også...

Også lærlinge i Faglige unge mod krig demonstrerede. Kristian, elektrikerlærling, talte ved fordemonstrationen på Vesterbro:
Danmark er ikke for en krig - Anders Fogh og A.P. Møller er
Af Kristian, Faglige unge mod krig

Mange kunstnere har sluttet sig til antikrigsbevægelsen.
I Odense spillede Kim Larsen, i København bl.a. Billy Cross og Arne Würgler.

Kim Larsen i Odense:
INGEN KRIG MOD IRAK!

Demonstrationen i Odense var den største i byen siden 85 - og den største fredsdemonstration i årtier.

Bevægelsen for at stoppe krigen mod Irak og forhindre danske krigsdeltagelse har på få måneder udviklet sig til den største og bredeste folkebevægelse, der er set i mange år.

I København gav Anne Marie Helger, Andrea Vagn Jensen, Rhea Lehmann (som holdt en stærk tale ved den amerikanske ambassade) og en hel flok kvindelige skuespillere foran 'landets største daginstitution' tildemonstranternes begejstring en smagsprøve på Aristofanes' snart 2500-årige antikrigsskuespil Lysistrate ...

I Aalborg sluttede tusinder sig til demonstrationen, der dannede en kæde tværs over Limfjordsbroen. 2500-3000 deltog i Århus. Der var også demonstrationer i Roskilde, Svendborg, Fredericia, Ribe og Hjørring.

Henved 3000 byer kloden over understregede verdens Nej til krig.

INGEN KRIG MOD IRAK:
Hvis krigen kommer

Hvis krigen kommer opfordrer vi til at man i alle byer mødes til demonstration foran rådhusene næste gang klokken bliver 20. Den følgende lørdag arrangeres der nye demonstrationer.

Vi opfordrer elever og studerende til at standse undervisningen og vise deres protest, når krigen bryder ud. Til at fortælle, at de unge ikke vil ofre deres eget eller uskyldige irakeres blod for olie.

Vi opfordrer arbejdere og funktionærer i private og offentlige virksomheder til at gøre protesten synlig - de kan standse samfundsmaskineriets hjul. Vi opfordrer tillidsfolk og faglige ledere til at overholde deres virkelige fredspligt: at gå imod krigen.

Vi opfordrer soldaterne til at nægte at gå i krig, og alle dem, der professionelt skal understøtte den konkrete krigsførelse, til at nægte at være med.

Vi ønsker fred.
Vi ved der må kæmpes for den.

Se også
Fotoserie
Politiken

Video
Politiken

Demonstrationer landet rundt
DR Online Video

Demo'er landet rundt
TV2 Nyhederne Video

Tusinder i fredskæde i Aalborg
TV Nord Video

Fredsdemonstrationer verden over
TV2 Nyhederne Video

Nej til krig kloden rundt
Berlingske Tidende 16.03.02

- End -