Fredsbevægelse
 

Vil kampen mod et fascistisk militærdiktatur i dag blive kaldt terrorisme?

af Rolando A. Muñoz

Tale af Rolando A. Muñoz, socialrådgiver og chilensk flygtning, ved manifestationen mod terrorpakken foran Christiansborg den 30.maj 2002

En tidlig september morgen. Befolkningen er begyndt på sin daglige dont. De voksne laver deres sidste aftale og minder hinanden om dagens gøremål. Forældre følger børnene på vej til skolen eller til børneinstitutionerne. En ny dag er begyndt.

I lufthavnen er piloterne i gang med at forberede flyveturen. De checker de forskellige procedurer, før de letter. I piloternes hoveder står meget tydelig printet den ordre, som de har fået. Målene skal rammes i første forsøg. Der er ikke plads til fejl ….

Denne dag, den 11. september 1973, bliver Præsidentens palæ i Santiago i Chile angrebet af hans egne piloter. Den chilenske regeringsbygning rammes af dets eget luftvåben. Den folkevalgte præsident angribes af dem, der har lovet at respektere den chilenske grundlov.

Angrebsordren kom fra forræderen Pinochet, USA's servile lakaj. Og fra den dag og i de næste 20 år, var den chilenske befolkning offer for en terrorregering som alene gavnede den politik som USA havde behov for at etablere i Latinamerika. Terroren havde statsgaranti. Tusindvis af ofre lærte dette regimes sande ansigt at kende.

Fra den ene dag til den anden blev de, der støttede den lovligt valgte regering, fjernet og en intern krigstilstand blev deklareret. Militæret var i krig med sin egen befolkning.
Mange lande så med rædsel konsekvenserne af kuppet på chilernes liv: fængsel, tortur, KZ- lejre, henrettelser, mord. Flere tusind chilenere forsvandt i disse år. En stor bølge af solidaritet over hele verden støttede os, og mange lande tog imod de mange, som var ofre for dette kup. Bl.a. Danmark.

Derfor kom en del af mine landsmænd til Danmark som flygtninge efter d. 11. september 1973. Årene efter var vi mange, som arbejdede på at samle penge ind for at hjælpe alle de kræfter som ville fælde diktaturet. Vi havde den idé, at det bedste for vort land ville være at få en ny regering.

Når jeg står her i dag, er det fordi alt det arbejde, som jeg og mange andre lavede den gang, nok ikke vil kunne lade sig gøre i fremtiden. Men det lovforslag, som bliver vedtaget i dag, er jeg bange for at jeg i fremtiden ikke vil få lov til at støtte bevægelser rundt omkring i verden, som ønsker det bedre for sit folk. Fordi jeg, i værste fald, risikerer at blive sigtet for at støtte en terroristorganisation.

Men - hvem definerer terrorisme? I dag er det USA som definerer begrebet. Regeringen i bl.a. Danmark støtter dette.
Jeg krummede tæer, da jeg så Fogh Rasmussen give Danmarks fulde støtte til Bush regeringen, da han var på officielt besøg i USA for nogle måneder siden. Det statsminister Fogh Rasmussen manglende var bare på Danmarks vegne at anmode om en annekteringsaftale med USA, således at Danmark skulle blive den 51. stjerne i USA flag !!!

Jeg spørger i dag: Hvad var det USA lavede i Vietnam i 60erne ?
Hvad lavede Frankrig mange år før i samme land?
Hvad laver USA i 2002 i Venezuela ??

Man kan ikke blive ved med at tale om retfærdighed og demokrati. Det eneste USA er interesseret i er fortsat at have mulighed for at bestemme verdens økonomiske orden, og pleje sine egne interesser.

Hvordan kan det været at USA ikke vil anerkende den internationale domstol?
Hvad er USA bange for ?
Hvordan kan det være at mr. Kissinger ikke vil komme til Europa?
Hvad er han bange for?
Det er meget let at se de andres fejl og ikke sine egne.

Det der skete den 11. september 2001 i New York var modbydeligt. Man kan ikke blive træt af at tage afstand fra det. Jeg tager kraftig afstand fra det. Almindelige mennesker skal ikke bruges i en så sindssyg handling.

Desværre bliver uligheden i verden større og større. Derfor er der nogle som vil udnytte dette og misbruge folkets tillid til at fremme egne interesser. Derfor vil vi i under alle omstændigheder opleve hændelser som vil ryste os.

Desværre gør de rige lande ikke noget for at mindske forskellen mellem de fattige og os. Udlandshjælpen bliver nedtrappet her i Danmark, USA f.eks. nægter at skrive under på mijløaftalen, negligerer verdenshandelsaftalen …

Ved vedtagelse af loven i dag, skal vi, som ingen sympati har for f. eks. USA's nuværende politik, passe på, hvad vi laver og gør. Vi risikerer at blive overvåget både her og i de lande vi rejser til, at blive aflyttet, at vor post bliver læst
Det er en trist dag for de fremsynede kræfter i Danmark: Lad os fortsat fastholde vore ønsker om en bedre verden, en verden i fred.

Rolando A. Muñoz
Tidl. MB (SF)

30.05.2002

- End-