Analyse
 

Bush har tabt
krigen i Irak

Af Omar Dhahir

Tale ved Nej til krigs demonstration
Odense 29. maj 2004

Ethvert menneske med to øjne kan se, at amerikanerne og briterne har tabt krigen i Irak. Dette var allerede klart i starten af krigen, da en lille havneby med navnet Um Kasr i 2 uger modstod de første bølger af besættelsens elitetropper. I dag er krigen afgjort. BUSH HAR TABT KRIGEN, militært, moralsk og politisk. I starten af besættelsen gjorde irakerne modstand, fordi de troede, at krigen og besættelsen var et internationalt røveri, hvor to supermagter og halvanden snes amerikanske satellitlande benyttede sig af deres teknologiske overlegenhed til at tage kontrol med Iraks olie. I dag gør irakerne modstand, fordi de er overbeviste om, at det ikke kun handler om røveri af olie, men amerikanerne er kommet ind i Irak for at få realiseret Sharons sygelige religiøse myte om det såkaldte STORISRAEL fra Nilen til Eufrat. En myte, der kræver, at det irakiske folk skal ydmyges og udslettes.

Amerikanerne og briterne gennemfører ved hjælp af israelsk ekspertise en systematisk ødelæggelse af Irak og en systematisk udryddelse af det irakiske folk. Det handler ikke alene om tortur og ydmygelse i fængslerne, men også om likvidering af irakiske videnskabsmænd og spredningen af kræft og epidemier i Irak. 250 irakiske læger, universitetslærere, forskere og andre videnskabsmænd er blevet likvideret under besættelsen. Irakerne peger enstemmigt på krigsforbryderen Sharons efterretningstjeneste som bagmanden for disse forbrydelser under amerikansk og britisk beskyttelse. Den uran, som amerikanerne har brugt i krigen har sat millioner af irakeres liv på spil. Det er det største massedrab i menneskehedens historie hidtil.

Kommer det så bag på nogen, at det irakiske folk gør denne voldsomme modstand? For irakerne handler det ikke om, hvor mange de skal ofre for at befri deres fædreland; Irakerne har besluttet sig at gøre modstand og befri deres land. De er ikke blodtørstige, men de kæmper en krig, som handler om 'at være eller ikke at være'. De står over for bødler, som ikke har respekt for menneskeliv og menneskerettigheder, bødler, der ingen moral har. Irakerne er ikke blodtørstige, tværtimod. Irakerne bliver også ked af det selv når amerikanske soldater falder. De ved, at disse stakkels soldater af Bush og Blair bliver bildt ind at de skal på en picnic i Irak, men først når de er i Irak finder de ud af, at de er havnet i helvede.

Amerikanerne har besat Irak ikke kun for at fratage irakerne deres ret i deres rigdomme; de sigter også på at fratage irakerne deres stolthed, og det er en fejl, Bush og Blair kommer til at fortryde og betale en ufattelig høj pris for.

To ting er aldrig sket i menneskehedens historie:

Først, det er aldrig sket, at et folk har overgivet sig til en besættelsesmagt uanset hvor brutal den magt end har været. Der er intet at være så stolt over som at forsvare ens fædreland. Det gjorde også danskerne under den tyske besættelse. Der var selvfølgelig landsforrædere blandt danskerne dengang, som underkastede sig nazisternes magt, men det danske folk som alle andre folkeslag gjorde en heltagtig modstand, og det havde ikke respekt for kollaboratører. Det irakiske folk gør også modstand og vinder denne krig, fordi det irakiske folk kæmper for en retfærdig sag.

For det andet: aldrig nogensinde, siden romerne, har en besættelsesmagt tænkt eller opført sig rationelt og fattet tingene, når de sker. Gang på gang har besættelsesmagter til sidst måttet sande, at den eneste strategi er den rationelle strategi.. at trække sig ud af det besatte land. Dette gælder også amerikanerne i Irak.

Donald Rumsfeld kan fx tro, at han har problemer i Irak, fordi han kun har 180.000 soldater dernede. Han tror at hvis han nu sender 20.000 soldater mere, eller rekrutterer 30.000 lejesoldater, eller presser den italianske Berlusconi til at sende flere soldater eller overtaler Anders Fogh Rasmussen til at blive i Irak, så vil det lykkes ham at få kontrol med irakerne. Det går nu op for ham, at antal soldater ikke ændrer noget, når et folk beslutter sig for at være frit. Så tror han, at det måske vil hjælpe at fortælle flere løgne, eller slå hårdere og mere brutalt ned på irakerne, vise billeder og videooptagelser af, hvordan de amerikanske soldater torturerer deres irakiske fanger.

Han tror, at det kan demoralisere irakerne og få dem til at overgive sig. Når han finder ud af at heller ikke dét hjælper, kan han om kort tid finde på at sprede epidemier i Irak for at lade irakerne få travlt med deres syge og afdøde og glemme deres fædreland. Ordet 'epidemi' i Irak kommer vi til at høre meget snart. Bush gik ind i Irak for at demokratisere Irak ved at sprede epidemier. Der er uforskammede folk, der påstår at amerikanerne er i Irak for at forsvare de vestlige værdier. Vestlige værdier siger de? At begå røveri, slå uskyldige ihjel, torturere og voldtage mænd og kvinder i fængslerne... Er det pludselig blevet en del af de vestlige værdier?

Donald Rumsfeld skal bare vide, at irakerne vil overleve den værste pest i verden og i historien, den amerikanske besættelse. Intet kan redde ham og hans små allierede fra nederlaget i Irak. Den uran, som Bush og Blair har brugt mod det irakiske folk er langt mere ødelæggende end den der blev kastet over Hiroshima og Nakazaki. Irakerne vil aldrig overgive sig. Hvis Bush var klog, ville han inden han invaderede Irak have fundet et eller andet Center for Mellemøst-Studier, der tilbyder kurser om den arabiske historie. Så ville han måske have lært noget. Han ville i det mindste have lært, at palæstinenserne - Mellemøstens største frihedskæmpere - ikke har overgivet sig på trods af mere end 55 års israelsk besættelse, brutalitet, massakrer, sult og udryddelse. Bush skal nu vide at besættelsen af Irak har udvidet slagmarken fra Jenin til Falluja og Najaf.

Der er nogen, der overdriver ved at siger, at Irak er et nyt Vietnam. Er det nu en overdrivelse? Nej, det er en underdrivelse. Hvis Bush vidste hvad billederne fra Abu Graib fængslet har sagt til hele Mellemøsten om, hans demokrati, frihed og menneske-rettigheder, ville han ønske, at Irak kun blev til et Vietnam, og ikke mere. Men han ved det ikke. Han får det efterhånden at vide: Ingen amerikaner kan drømme om at blive i Irak. Så længe de er der skal de bo i deres tankvogne og overnatte i beskyttelsesrum. Døden venter dem omkring hvert hjørne.

Bush vil blive husket i historien som den idiot, som var skyld i, at amerikanerne blev sparket ud af hele Mellemøsten. Palæstinenserne og Irakerne er i dag i samme båd, de kæmper for den samme sag, og mod den samme fjende. Bag sig har de 300 millioner arabere og verdens nye supermagt, som er de millioner af trofaste frihedskæmpere i antikrigsbevægelsen, der stærkt og mere troværdigt end de gamle supermagter, siger nej til krig og besættelse. Og Bush skal nok før eller siden erkende, at han har tabt krigen.

Omar Dhahir er iraker, bosat i Danmark og lektor ved Syddansk Universitet.
Han er bl.a. bidragyder til bogen 'Irak - er freden brudt ud? (Klim 2003)

Se også

Omar Dhahir: 'I dag står irakerne sammen mod besættelsen'

- End -