Analyse
 

Bush udlægger sin "vision" for Mellemøsten

Amerikansk imperialismes stævnemøde med katastrofe

Af Bill Vann
World Socialist Web Site 28.02.03

Efter at det er mislykkedes for Bush administrationen ved hjælp af rædselsberetninger om masseødelæggelsesvåben og påstande om Baghdad-terroristers forbindelser at dæmme op for en verdensomfattende opposition imod en krig med Irak, bekendtgjorde administrationen i denne uge et nyt påskud for aggression. Krig, hævdede den på typisk Orwell maner, er det eneste middel til at opnå fred og amerikansk militær okkupation er vejen til demokrati i Mellemøsten.

I en tale holdt onsdag for the American Enterprise Institute (AEI), en højre-orineteret Washington tænke-tank, præsenterede George W. Bush, hvad administrationens embedsmænd beskrev som hans "vision" for et "befreiet" Irak indenfor et omstruktureret Mellemøsten.

Talen syntes at være organiseret i al hast for at drage fordel af et velforberedt publikum til Bush´s neokolonialistiske planer. The American Enterprise Institute har sat 20 af dets "residerende eksperter" ind i ledende stillinger i Bush administrationen. Det tæller i sine rækker Lynne Cheney, vicepræsidentens kone og fremtrædende højreorienteret ideolog, og Richard Perle, som er chef for the Defense Policy Board, og som er en ledende arkitekt bag planen om Irakkrig.

AEI´s tidligere executive vicepræsident er John Bolton, nu Bush´s viceminister for våbenkontrol og international sikkerhed. Bolton var leder af Washington´s tilbagetrækning fra anti-ballistisk missil traktaten i 1972 og stod i spidsen for den amerikanske afvisning af den internationale kriminalret.

Nært forbundet med det højreorienterede Likud parti i Israel har AEI længe gjort sig til talsmand for at dreje "krigen imod terrorisme" i retning af en kampagne for "regimeændring" i hele Mellemøsten. Den israelske regering og ledende skikkelser indenfor Bush administrationen går alle ind for en ny "domino teori", ifølge hvilken en amerikansk krig imod Irak vil indvarsle en transformation af Mellemøsten. Ifølge denne usandsynlige tese, vil chokket efter reduktionen af Irak føre til, at det ene regime efter det andet vil falde for at blive afløst af "demokratier" made-in-the-USA.

Bush talte samme dag som hærens stabschef, general Eric Shinseki, fortalte det Hvide Hus Komite for de væbnede styrker, at en succesfuld erobringskrig i Irak vil kræve en okkupation af landet med "flere hundrede tusinde soldater" på ubestemt tid. Mens adminstrationens embedsmænd har stillet krav om, at militæret skulle trække sig tilbage og overgive magtens tøjler til et USA-støttet regime i Baghdad indenfor to år, så har om muligt endnu mere optimistiske militæranalytikere forudsagt, at amerikansk militær herredømme vil vedvare i mindst fem år.

Regeringen har ikke bidraget med noget skøn over, hvad en sådan langvarig og massiv militær okkupation vil koste. Udlæg til selve krigen er blevet fastlagt til et eller andet sted imellem $60 mia. og $97 mia.

Bush´s tale tog til dels sigte på at svare på kritikeres anklager af hans manglende forberedelse af den amerikanske offentlighed på omkostningerne i forbindelse med hans krigspolitik hvad angår såvel menneskeliv og økonomiske ofre, og fordi han helt har undladt at redegøre for klare planer mht hvad der skal følge efter en amerikansk militær erobring af Irak.

Talen indeholdt meget lidt i begge henseender. Den fremsatte snarere en "vision", der havde held til at kombinere utilsløret imperialistisk arrogance med en chokerende undervurdering af den krise, som den amerikanske krig vil skabe.

"Irakiske liv og frihed er af stor betydning for os," fortalte Bush sit sortslipsede publikum af Washington insidere. For at bevise det, er han klar til at iværksætte en militær kamgagne, der vil sende mindst 800 krydser-missiler til at brage ned over Baghdad og andre tætbefolkede områder indenfor de første 48 timer. Hvis Washington ved at dræbe tusinder af irakere og gøre hundrede tusinder flere til nødlidende flygtninge er i stand til at bryde landets vilje, vil det påtvinge det en amerikansk general som dets hersker.

Bush´s absurde påstand om, at dette er det første trin på vejen til demokrati og velstand gøres til skamme af et langt generalieblad over amerikanske interventioner over hele kloden.Hvor har Whashington´s militæraktioner spillet en så velsignelsesrig rolle? I Haiti, hvor amerikanske tropper efterlod en sammebrudt økonomi og et kleptokrati ved magten? Eller Kuwait, som USA "befriede" i 1991 med henblik på at give territoriet tilbage til en kongelig familje, der nægter minimale demokratiske rettigheder? Eller Kosovo, hvor den narko-finansierede Kosova Liberation Army i FN regi terroriserede og fordrev den serbiske minoritet og indsatte et gangsterregime? Eller Afghanistan, hvor amerikanske tropper stadig kæmper og landet er delt mellem tyranniske krigsherrer?

De, der fastlægger politikken i Bush administrationen, ved meget vel at de metoder, der vil blive brugt til styring af Irak, vil blive alt andet end demokratiske. Amerikansk militær efterretningstjeneste og CIA gør sig hektiske bestræbelser på at afgøre, hvilke embedsmænd og militære officerer indenfor Saddam Hussein´s Ba´ath regime - det samme regime som de stempler som et hensynsløst tyrranni - der kan holdes i tjeneste som partnere i undertrykkelsen af oppositionelle og centrifugale kræfter. I den nordlige del af landet har Washington inviteret tyrkiske tropper til at undertrykke ethvert forsøg fra den kurdiske minoritets side på at hævde den langvarige ønske om national uafhængighed.

Uanset hvad resultatet i første instans vil være af den amerikanske invasion - med et massivt tab af irakiske civile og en katastrofe for amerikanske tropper ikke udelukket - så vil det amerikanske militær efterfølgende finde sig selv midt i en sydende malstrøm af politiske, etniske og religiøse opdelinger. Amerikansk militærstyrke vil i sidste instans være nødt til at lade sig anvende til at undertrykke Shi´itisk oprør i syden, kurdiske oprør i norden og utallige andre konflikter.

Bush´s forudsigelse om, at et sådant sceneri vil "tjene som et dramatisk og inspirerende eksempel på frihed for andre nationer i regionen" grænser til sindsyge. Tværtimod, vil den amerikanske inetervention i hele regionen blive oplevet for, hvad den er - en rovgrisk krig, der tager sigte på at tilvende sig kontrol med et strategisk territorium og vital olje velstand som del af et forsøg på at gennemtvinge en Pax Americana over hele verden.

Hvem gav Washington befrielse af irakerne i opdrag eller for den sags skyld befolkningerne i regionen som helhed? Mens Bush talte om det som en amerikansk "pligt" overfor Iraks masser og den arabiske verden i det hele taget, så genspejler sådanne proklamationer "den hvide mands byrde" retorikken fra den europæiske kolonialismes store dage.

Ifølge den "vision", som deles af Bush og hans kumpaner vil disse folk simpelthen vende ryggen til den langt udtrukne og bitre kamp,som deres fædre og bedstefædre førte for at afkaste fremmedherredømmets åg. Dette var en kamp,i hvilken hundrede tusinder gav deres liv, fra de irakiske krige imod britisk kolonialisme i 1920´erne til den algierske befrielseskrig imod franskmændene,der vedvarede indtil 1962. Til trods for de grusomme skuffelser i forbindelse med den nationale uafhængighed under det arabiske bourgeoisies herredømme, er det utænkeligt, at de arabiske masser vil identificere "frihed" med amerikansk dominans.

Krigen imod Irak vil ikke udløse de faldende dominoer, som intrigen omkring Bush forestiller sig. Den vil snarere skabe betingelser for voldelige opstande blandt masserne af arbejdere og undertrykte i en ny kamp imod imperialistisk dominans.

Hvad er Bush´s forudsætninger som apostel for demokrati? Han kom til magten ved at bruge gangstermetoder til at undertrykke stemmer i et nationalt valg og sikre sig magten v.hj.a. en højreorienteret intrige i højesteretten med henblik på at installere ham i det Hvide Hus. Hans regering har gennemført et hidtil uset angreb på borgerrettigheder, fængsling af folk uden sigtelser eller retsforfølgelse samtidig med en
enorm udvidelse af politiets beføjelser til ransagning og overvågning.
Den råder over et system, der fængsler en større del af befolkningen end nogen anden nation i verden samtidig med, at den administrerer den barbariske praksis med dødsstraf.

Bush´s påstand om, at den amerikanske erobring af Irak vil bane vej for
en retfærdig afgørelse af den israelse-palestinensiske konflikt, er om muligt endnu mere utrolig. Hans tese er, at et ydmygende nederlag for irak vil svække og ydmyge det palestinensiske folk i den grad, at de vil opgive deres kamp imod israelsk okkupation og "vælge nye ledere, ... der tilstræber fred." Indtil nu har den amerikanske administration forkastet valg for palestinenserne under henvisning til, at de ikke vil vælge de ledere, som Washington ønsker.

Ifølge den amerikanske præsident vil palestinensernes kamp finde sin
afslutning, når først Bagdhad ikke længere tjener som "en velhavende
patron, der betaler for terrorist træning og tilbyder belønninger til familjer af selvmordsbomber." Denne erklærings arrogance og stupiditet er chokerende. Tror Bush virklig, at palestinensisk ungdom tager til
Bagdhad, for at lære at sprænge sig selv i luften, eller at de gør det for at få Irak til at give "belønninger" til deres familjer?

Næsten 2,300 palestinensere er blevet dræbt af israelske tropper og
zionistiske bosættere siden intensiveringen af intifada´en i september 2000, hvoraf størstedelen var ubevæbnede civilister. Befolkningen på mere end 3.5 mio. palestinensere i Gaza og på Vestbredden er undergivet en permanent belejringstilstand, lukket inde i deres hjem af angst for død, forhindret i at bevæge sig frit af hundrede af vejspærringer og barrkader og afskåret fra nødvendig mad og medicin. Bush administra- tionen er fuldt ud medskyldig i denne utilslørede undertrykkelse. Alligevel der det palestinenserne, der i Bush´s "vision", må give afkald på "terror."

"For sin part," sagde Bush," vil den nye israelske regering efterhånden som terrortruslen er fjernet og sikkerheden øget, forventes at støtte oprettelsen af en levedygtig palestinensisk stat og at arbejde så hurtigt som muligt i retning af en endelig overenskomst. Efterhånden som der gøres fremskridt i retning af fred, må bosættelsesaktivitet i de okkuperede territorier afsluttes."

Den "nye israelske regering," må det bemærkes, vil ikke støtte noget sådant, og Bush ved det. Som den mest højreorienterede regering i landets historie, bygger Sharon´s koalition på to halv-fascistiske partier, det ene baseret på bosættere i de okkuperede territorier og det andet fremmer en "transfer" politik, dvs. uddrivelsen af palestinensere fra Vestbredden og Gaza.

Dette israelske regime har budt en krig imod Irak velkommen og opmuntret til den. Det vil bruge den amerikanske invasion som påskud til at iværksætte sit eget intensiverede angreb på palestinenserne. Det nyder det intime samarbejde med Bush administrationen. Blandt de skikkelser, der mest direkte er involveret i planlægningen af krigen imod Irak er amerikanske embedsmæn, som tidligere fungerede som rådgivere og og lobbyister for den israelske regering og Likud partiet.

Richard Perle, f.eks. arbejdede som rådgiver for Benjamin Netanyahu,
Likud´s højreorienterede kandidat i 1996 valget. Perle var forkæmper for en afslutning på fredssamtaler med palestinenserne og generobringen af Gaza og Vestbredden af det israelske militær.

I samarbejde med ham som rådgiver for det zionistiske højre befandt sig Douglas Feith, nu viceforsvarsminister. Feith skrev i 1997, at Israel´s genokkupation af territorier var en nødvendig "afgiftning," med den tilføjelse, at "prisen i blod ville blive høj," men det værd.

Feith er nu dukket frem som Pentagons frontfigur for "efterkrigs- rekonstruktion" af Irak. Hentet ind til det civile topjob i det planlagte "rekonstruktionskontor" for det okkuperede land, er Michael Mobbs, en anden Pentagon bureaukrat, der tidligere var Feith´s advokatpartner. Den indbringende praksis, som blev drevet af Feith mens han var ude af regeringen, havde essentielt en klient, det israelsek militært-industrielle kompleks.

Sidste år var Mobbs forfatter af en to-siders edssvoren erklæring, der forsvarede præsident Bush´s ret til at erklære enhver amerikansk borger en "fjendtlig kombattant" og fængsle vedkommende på ubestemt tid uden anklager, afhøring, advokat eller kaution endsige retsproces. Memo´et blev afgivet i forbindelse med sagen Yaser Esam Hamdi, en 21 årig amerikansk født Saudi, der blev fanget i Afghanistan og holdt afsondret i Guantanamo,Cuba fangelejr.

Med et sådant personnel er påstanden om, at formålet i Irak er at fremelske en demokratisk genopbygning latterligt. Det, der er under forberedelse er et brutalt kolonialistisk regime, der vil søge i så høj grad som muligt at udnytte de mulige efterladenskaber af Saddam Hussein´s eget undertrykkelsesapparat til fordel for amerikanske og israelske interesser. Dets hovedfunktion vil være at garantere ubegrænset amerikansk udnyttelse af irakisk olje og undertrykkelsen af en folkelig opstand.

Hvad der er mest slående ved Bush´s "vision" er imidlertid, at den på ingen måde holder op med Irak. Med en invasion af dette land påbegynder Washington en uafsluttet kampagne af militære interventioner, der vil føre til en konfrontation med revolutionære eksplosioner i Mellemøsten og i hele verden.

De forslidte påstande om, at den krig, der er iværksat af Bush administrationen har noget at gøre med frihed, demokrati eller fremskridt at gøre, vil ligeledes blive eksponeret overfor den arbejdende befolknings masser i de Forenede Stater, ligesom de er tvunget til at bære omkostningerne ved global militarisme, både økonomisk og form af døde familjemedlemmer der er sendt ud i kamp.

De revolutionære strømninger, der er antændt af brandstifterne i det Hvide Hus, vil ikke være begrænset til den "tredje verden". De vil finde magtfuldt udtryk indenfor de imperialistiske centre, og intetsteds mere eksplosivt end i de Forenede Stater selv.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -