Analyse
 

Powell´s tvivlsomme krigssag

Af Phyllis Bennis

Redaktionel note: Uddrag af kommentar fra Foreign Policy In Focus
The Progressive Response
5 Februar 2002 Vol. 7, No. 03
Redaktør: Tom Barry
Powell's Dubious Case for War

Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell´s præsentation for FN´s Sikkerhedsråd d. 5. februar vil næppe flytte nogen, der ikke allerede er på hans side. Han ignorerede den afgørende kendsgerning, at Hans Bliz flere gange i de seneste dage har afvist centrale dele af Powells påstande. (I søndagsudgaven af New York Times og i sin briefing af FN journalister d. 4 februar)

Blix, der leder FN inspektionsholdet i Irak sagde at UNMOVIC inspektørerne "intet bevis" har set på mobile bilogiske våben laboratorier, "ingen overbevisende indikationer" har på Irak-al Qaeda forbindelser og intet bevis på, at Irak skjuler og flytter materiale til brug for masseødelæggelsesvåben, hverken udenfor eller i Irak. Dr. Blix sagde også, at der intet bevis var, på at Irak sender videnskabsfolk ud af landet, på at irakiske efterretningsagenter optræder som videnskabsfolk, på at UNMOVIC samtaler bliver overvåget eller på at UNMOVIC bliver infiltreret.

Yderligere mener embedsmænd i CIA og FBI fortsat, at Bush administrationen "overdriver" information for at gavne sin politiske krigssag. Hvad angar de angivelige irakiske forbindelse med al Qaeda, sagde amerikanske efterretningsfunktionærer til New Nyork Times. "vi tror simpelthen ikke, at de er der."

Den mest overbevisende del af Powell´s præsentation var hans korte afsluttende del om påståede al Qaeda forbindelser til Irak, og om de farer, som udgøres af al Zarqawi netværket. Men han gik uden overgang og lidet overbevisende fra præcis og skræmmende information om, hvad al Zarqawi netværket faktisk kunne gøre med biokemiske materialer til den ikke-så-nøjagtige påstand om dets forbindelse med Irak --- som er spinkel og i bedste fald ikke bevist.

En central del af den angivelige Irak-al Qaeda forbindelse er baseret på, hvad Powell sagde "arrestanter fortæller os". Denne påstand må afvises. Den 27 december rapporterede Washington Post, at amerikanske embedsmænd har indrømmet, at arrestanter er blevet slået, udsat for grov behandling, truet med tortur eller med udlevering til repræsentanter for lande, der er kendte for at praktisere endnu værre tortur. I sådanne tilfælde, kan intet en "arrestant" siger, tages som bevis på sandhed i betragtning af, at folk der bliver slået eller tortureret, vil sige hvadsomhelst for at stoppe pinslerne. Tilsvarende kan afhopperes historie ikke stå alene, eftersom de har en egeninter- esse i at overdrive deres historier og deres egen deltagelse for at sikre sig adgang til beskyttelse og asyl.

Endelig er "selv hvis" reglen relevant. "Selv hvis" alt, hvad Powell sagde, var sandt, er der simpelthen ikke tilstrækkeligt med bevis til at føre krig. Der er ikke noget bevis for, at Irak udgør en umiddelbar trussel, intet bevis for, at inddæmning ikke virker. Powell beder os gå i krig --- med risiko for 100.000 irakeres liv i de første uger, hundrede eller tusinder af amerikanske og andre styrker, og politisk og økonomisk kaos --- fordi han mener, at Irak MÅSKE i fremtiden vil kunne genopbygge sine våbensystemer og MULIGVIS beslutter at bruge dem imod nogen, som vi kan lide eller give dem til nogen andre, som vi ikke kan lide eller anden spekulation af samme slags. Intet af det Powell sagde, burde ændre den holdning, at vi bør afvise en krig på grundlag af spekulationer.

Phyllis Bennis er Mellemøsten analytiker for for Foreign Policy In Focus og senior analytiker ved Institute for Policy Studies.

Kommentaren er tilgængelig i sin helhed på: http://www.fpif.org/commentary/2003/0302powell.html.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -