Borgerrettigheder
 

EU anbefaler overvågning af foreninger

Af Inge Gleerup

Ældresagen, Red Barnet, FTF, lokale husmorforeninger og andre civile foreninger risikerer snart at møde en øget overvågning og registrering af deres aktiviteter fra myndighedernes side.

EU-kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal øge overvågningen af en lang række foreninger som led i terrorbekæmpelsen. Anbefalingerne er overdrevne, mener både en menneskeretsadvokat og en ekspert i økonomisk kriminalitet.
De risikerer at ødelægge de frivillige foreningers arbejde og kan ligefrem være på kant med Menneskeretskonventionen.

'Vi er alle under mistanke'
Fra protesten mod vedtagelsen af den 'danske terrorpakke' maj 2002

De civile organisationer som fagforeninger, private bistandsorganisationer og nationale hjælpeorganisationer gør et vitalt stykke arbejde, mener EU-kommissionen. Alligevel er Kommissionen samtidig på vej med et sæt skarpe anbefalinger til EU-landene om, hvordan de bør overvåge og registrere de civile foreninger og NGO'eres aktiviteter i langt højere grad end i dag - for at undgå, at organisationerne misbruges til terrorvirksomhed.

I et længe forberedt, men ikke tidligere offentliggjort dokument opstiller Kommissionen en række anbefalinger til myndighederne i de enkelte EU-medlemslande. Papiret er sendt til høring påtegnet "draft discussion document".

Blandt andet lægger Kommissionen i 'diskussionspapiret' op til, at kun foreninger, der lader sig registrere i en national database og lever op til en række retningslinjer i en ny "Code of Conduct" fremover skal have lov til at indsamle penge offentligt og have mulighed for statstilskud og skattefordele.

Retningslinjerne indebærer blandt andet, at foreningerne skal oplyse navnene på alle dets medlemmer og deres ansvar og placering i organisationen til myndighederne. Ligeledes skal foreningerne oplyse i hvilke geografiske områder, de har indsamlet penge og beskrive, hvor pengene bruges. Desuden skal de nationale myndigheder ved mistanke om misbrug af en forening uden yderligere varsel eller kendelse have mulighed for at ransage de enkelte foreninger.

"I Danmark er foreningerne og folkelige organisationer selv tilhængere af gennemsigtighed i foreningernes arbejde. Og de principper arbejder vi efter til gavn for alle og netop den åbne og selvregulerende måde, som vi arbejder på i Danmark burde være til inspiration for andre lande. Åbenheden og et godt organiseret og ansvarligt civilorganisationsarbejde er middel mod terror. EU Kommissionens anbefalinger vil betyde, at der skal oprettes en centralt statslig registreringsmyndighed, hvor også fagforeninger skal godkendes. Det strider mod foreningsfriheden i Danmark", siger Anders Stig Møller, som er leder af Ulandssekretariatet og samtidig formand for EU-NGO Platform.

I strid med foreningsfriheden

Advokat og lektor ved Københavns Universitet Tyge Trier, der er specialist i international menneskeret, mener, at anbefalingerne fra EU Kommissionen umiddelbart virker overdrevne og kan ødelægge det store arbejde, som organisationerne gør, og som har stor betydning i forhold til, hvordan vores samfund hænger sammen. Han vurderer også, at anbefalingerne risikerer at krænke bestemmelser om ytringsfrihed og foreningsfrihed.

"Med de anbefalinger som nu foreligger, åbner EU en ladeport for de, der vil snage i foreningernes arbejde og ikke vil de civile foreninger det godt. Anbefalingerne risikerer derfor både at være på kant med Menneskeretskonventionen og EU's eget charter om grundlæggende rettigheder", siger Tyge Trier.

"Jeg formoder, at alle EU-landene allerede i dag har en lovgivning, der sikrer, at hvis der er en mistanke om, at en organisation støtter terrorister, så kan man via den nationale lovgivning efterforske sagen. I EU-kredsen hylder vi de vigtige principper om frihedsrettigheder og uafhængige domstole til at afgøre sager. Så reelt åbner man kun en bane for dem, som ikke ønsker de private organisationers arbejde", fortsætter Tyge Trier.

Organisationernes samfundsværdi er glemt

Tyge Trier mener, at EU-kommissionen synes at overse den værdi af de private foreningernes arbejde, som er til stor gavn både på lokalt og globalt plan.

"De civile organisationer - lige fra græsrødder til verdensomspændende organisationer - løfter en enorm opgave både i forhold til fx katastrofehjælp og i forhold til det lange seje træk i udviklingen af samfundet både i EU-landene og på verdensplan. Den centrale placering afspejler EU-Kommissionens anbefalinger ikke - i stedet risikerer man at ødelægge dette arbejde og indføre unødvendig statskontrol ad bagvejen",siger Tyge Trier.

Professor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted fra Institut for Erhvervsstudier er blandt andet specialist i økonomisk kriminalitet. Han mener lige som Tyge Trier, at store dele af det udkast til anbefalinger, som foreligger på nuværende tidspunkt er stærkt overdrevne.
"Det virker som om, at man vil skyde gråspurve med kanoner", siger Lars Bo Langsted.

Han vurderer, at hvis en øget gennemsigtighed også betyder, at man skal offentliggøre alle navne både på modtagere af foreningens arbejde og donorer, så vil en del af det arbejde, som en række foreninger udfører, blive stækket.

"Det er fornuftigt nok at kræve gennemsigtighed, men der skal også være en grænse, hvis man ikke skal ødelægge foreningernes arbejde. Jeg kunne da godt forestille mig, at ikke alle, der modtager Frelsens Hærs julepakke ønsker at blive registeret, før de kan modtage hjælp til julemiddagen. Og en række donorer synes måske, at det er en privat sag, at de støtter Red Barnet og Danmarks Naturfredningsforening og har derfor ikke lyst til, at deres bidrag bliver offentligt tilgængeligt", siger Lars Bo Langsted, der også mener, at det er uklart, hvad de nye anbefalinger vil kunne blive brugt til.

- End -